Jeg beklager jeg har været dårlig til at skrive her de
sidste uger, men meget er der sket, og tiden har bare ikke været til det.

Sidst jeg skrev, befandt jeg mig i cape Town, Sydafrika. Det
gør jeg ikke længere. Sidste lørdag (d. 28. maj) satte jeg mig på et fly, og
rejste tilbage til Danmark sammen med Åse. Vi havde en rigtig hyggelig tur, og
jeg havde omkring 7 kilo tøj på, for ikke at få overvægt i kufferten, jeg havde
åbenbart købt ret mange souvenirs (:

Vi fløj kl. 7 lørdag aften, og ankom til Kastrup lufthavn
omkring klokken 2 lørdag eftermiddag. Åse satte sig på et tog mod Sønderjylland,
mens jeg blev samlet op af nogle venner af familien, som var på vej hjem fra et
besøg i København, og de kørte mig hjem. Jeg blev taget imod af mor oppe ved
vejen, og blev kysset og krammet, hun havde hængt et stort skilt på huset, hvor
der stod: ”welcome home my sweet daughter” .. Sødt :b hun fortalte at Alberte
havde gemt sig ovenpå, så jeg løb ind i huset og op på hendes værelse og fandt
hende og fik et kæmpe kram og en buket blomster. Home sweet home (: Så sagde
hun, at hun skulle vise mig noget, og tog mig i hånden og førte mig hen til baggangen,
hvor jeg åbnede døren og blev mødt af: ”SUPRIZE!!” og så stod en flok af mine
venner der og grinte af mit overraskede ansigt..  vi spiste pizza og kagemand og fejrede min
fødselsdag og hjemkomst. Maria blev hos mig da de andre tog hjem, og sov hos
mig til mandag. Tirsdag besøgte jeg far og Sanne, og onsdag holdte jeg
fødselsdag med familien og torsdag blev brugt på at pakke kuffert og om aftenen
kom Hassan og Katrine på besøg, og mente at vi skulle i byen. Så jeg pakkede
mine kufferter i bilen og tog i byen et par timer. Mor hentede mig omkring kl.
2 om natten,  og kørte mig til Billund
lufthavn, hvor jeg sagde farvel til hende og Alberte og tjekkede ind. Jeg var i
god til, så jeg satte mig i en lille cafe og læste i de blade som far og papmor
havde givet mig nogle dage inden. Efter et par timer, sad jeg i flyet på vej
mod Amsterdam, hvor jeg mellemlandede, og videre til Atlanta i USA og derfra
fløj jeg så mod Lima, Peru, hvor min kæreste, Andreas, har været de sidste 4
måneder, mens jeg var i Afrika. Turen tog 32 timer, jeg ankom kl. om natten
lokal Peru tid (dvs. – 7 timer fra DK), så jeg var godt træt.

Andreas ventede i
lufthavnen, og jeg kan ikke beskrive hvor skønt det var at se ham igen :p han
havde købt en ko bamse til mig som velkommen-til-Lima-gave, og han havde taget
nogle venner med, som jeg hilste på. Så klemte vi os sammen i en lille bil, og
kørte ud fra lufthavene og mod slumområdet: Villa El Salvador, som er stedet,
hvor Andreas bor og har lavet frivilligt arbejde. Da vi kom hjem, hilste jeg på
min nye Peru mor, og hendes lille søn, på 5 år, som åbenbart har glædet sig
helt vildt til at møde mig (: Efter at havde hilst på familien, viste Andreas
mig rundt i huset og bar mine kufferter ind på vores værelse, hvorefter vi gik
i seng.

Lørdag sov vi længe, og vågnede til, at mor havde lavet
peruviansk morgenmad, ”Tamal”, som er en slags stift majsgrød med kylling i,
kogt i et banan blad, som man putter i et brød sammen med nogle røde løg.. MMh!
Fuck hvor er jeg vild med det det må jeg altså lærer at lave.. efter
morgenmaden, tog andreas mig med over til en lille kiosk, hvor han købte en ”inka
kola” til mig, som er Perus svar på sodvand.. og MMH! Det er jeg os mega vild
med! Det smager og lugter lidt ligesom filur is :bEfter mine smagsløg var
blevet forkælet lidt, besøgte vi ’bedstemor’ som bor lige overfor os, og jeg
fik lige hilst hurtigt på hende, og nogle andre familie medlemmer. Derefter gik
vi hjem igen, og jeg fik pakkede mine kufferter ud. Senere mødtes vi med en af
de andre voluntøre fra Danmark, Shane, og hans peruvianske kæreste, Steffani,
som vi tog i biografen sammen med og så X-men. Jeg var dog helt slået omkuld af
den store tidsforskel som jeg endnu ikke havde vænnede mig til, så jeg så det
meste af filmen med lukket øjne :b så efter det tog vi hjem og sov.

Søndag tog vi ud til Limas svar på Bilka, hvor Andreas
handlede ind til frikadeller og kartofler. Transportmiddel: Motortaxi! En lille
trejulet bil, med plads til 3 personer, som bare bumler af sted over de ikke asfalteret
veje :b jo jo.. det har da sin egen charme (: Vi tog hjem, og Andreas lavede
mad, mens jeg tullede lidt rundt i køknet sammen med ham. Så ankom vores
gæster, En Peruviasnk fyr, Miguel, og hans kæreste, som Andreas havde brændt
af, ved en tidligere aftale en uges tid inden, så derfor havde han lovet dem,
at lave noget dansk mad, til dem. Det hele var rigtig hyggeligt, og vi spiste
og drak lidt vin,, mit problem.. de snakkede kun spansk.. ligesom alle andre peruanere.
Og det gør jeg altså ikke, hvilket virkelig er et problem for mig. Jeg føler
jeg må støtte mig op af Andreas ved alt jeg gør, for at han kan oversætte, så
det er jeg riiigtig træt af.. så jeg SKAL bare lære spansk! Om aftenen mødtes
vi med alle drengene, og tog ud og spillede noget fodbold.. mig, som den eneste
pige :b det er vist ikke en pige ting at gøre her ovre.. her skal piger bare
sidde og se søde ud og heppe på sidelinjen. :b Men kampen gik ganske okay, og
jeg hyggede mig rigtig meget sammen med drengene, og fik da også scoret 2 mål (:

Mandag skulle Andreas havde sin sidste spank time, men mente
ikke at han ville få brug for den, så vi blev enige om, at det kunne være en
start for mig, at jeg tog til timen i stedet. Så vi smuttede hen på skolen
efter frokost. Men der kom bare ingen lærer, så vi fandt bare et klasseværelse og
blev der et par timer, hvor Andreas lærte mig at bøje de spanske verber og lære
mig små sætninger som hvad hedder jeg og hvor kommer jeg fra.. spank grammatik,
er faktisk ikke så svært, hvilket jeg er vildt glad for at finde ud af. Om aftenen
tog vi ud til ”turist området” mira flores, hvor vi tog ud og spiste og i
biografen og så tømmermænd i tailand.

Tirsdag mødtes vi med en af Andreas peruvianske veninder,
Xeli,. OG vigtig detalje:: Xeli taler ENGELSK! endelig en man kan føre en
samtale med, som ikke kun handler om hvad jeg hedder og hvor jeg kommer fra vi
gik hen til Shane og Steffani og tog hen til et inkøbcenter og begyndte at
kigge på jakkesæt til Andreas og Shane. Vi var nemlig blevet inviteret til 15
års fødselsdag, som er en ret stor ting for en peruviansk pige. Nu træder hun
ind i de voksnes rækker. Så der skal man sku være fin i tøjet! Shane fandt et
jakkesæt, men Andreas var uden held, og begyndte at få noget feber, så vi
smuttede tidligt hjem, og slappede af.

Onsdag var Andreas syg, og blev i sengen hele dagen. Jeg tog
hen til skolen, og fik Andreas sidste spansk time, og gik derefter hjem, og
tilbragte dagen under dynen sammen med min syge kæreste.

Torsdag mødtes vi med Xeli igen, og vi tog ud for at finde
en kjole til mig, til festen. Jeg tror Andreas kedede sig lidt, ved bare at
rende rundt i hælene på mig og Xeli der gik fra den ene kjole butik til den
anden. Men jeg er stadig glad for at han gad tage med (: efter nogle timers søgen,
fandt jeg en rigtig sød lille sort kjole. Om aftenen mødtes vi med Shane og
Steffi, og tog i biografen og så filmen: Splice. Hvilket jeg helt afgjort vil
sætte på min liste over de dårligste film jeg længe har set. Og jeg endte med
at få et kæmpe grineflip over filmens elendighed, og fik folk i biografen til
at sidde og grine med, eller af mig,, det ved jeg ikke :b

Fredag tog mig og Andreas ud til centret og tullede lidt
rundt, og fandt så et flot jakkesæt til ham. og om aftenen tog vi en tur i byen
sammen med de andre, på deres stamsted, Rustiks

Lørdag, fik jeg lavet negle, af Peru mors søster, på fødder
og hænder, så jeg var klar til den 15 års fødelsdags fest vi skulle til om
aftenen. Efter det, mødes vi med Miguel og hans kæreste, som havde lovet og
præsentere os for noget peruviansk mad, så de tog os med til en restaurant,
hvor de servere mad, som de spiser i junglen, det var.. specielt :b jeg kunne
lide noget af det, og noget andet måtte jeg rynke lidt på næsen :b der var ris
og kylling med æg og banan stegt i palmeblade, og en sjov frugtdrik osv..
derefter tog vi hjem til dem, og spillede lidt super mario på deres wii.

Jeg tog hjem, og sov en lille time, inden Xeli kom, så vi
kunne gøre os klar til festen sammen, så vi invaderede badeværelset og krøllede
hår, lagde make-up og lyttede til John Mayer. Da vi var klar, og andreas også
lige fik lov at bruge badeværelset hurtigt til at få sat hår, fandt vi en taxi,
og kørte hen til festen. Og jeg mener det,, jeg var sikker på at de havde
misforstået noget, og at det var et bryllup og ikke en 15 år fødselsdag. Alle havde
fik tøj på. Dukke kjoler og jakkesæt. Der var hyret dansere og lokalet var beklædt
med lyserødt stof og blomster. Fødselsdags barnet ankom i stor hvid balkjole,
med opsat hår og diadem. Og ved hendes side, gik 7 mænd i uniform som fulgte
hende op ad den røde løber, og op til scenen så alle kunne se hende. Så blev
der holdt taler og skålet og så skulle far danse med sin datter,, så skulle
brødre, efterfulgt af onkler, fætre osv. Så skulle hun lave danse optræden, hvor
hun først dansede en indøvet dans med hendes danse lærer, og så skulle hun
danse salsa med sin kæreste, hvor der skulle stå 16 par, fra gæsterne og danse
salsa uden om dem.. og der skulle Andreas selvfølgelig hive mig med op. Så jeg
stod som, og dansede salsa, hvilket jeg aldrig har gjort før, foran flere
hundrede mennesker.. fedt.. så man lige maria blive genert? :b efter det var der
bare fest, og der kom underholdning som bestod af en trans, der stov og dansede
ballet, og klovne og kæmpe bamser og jeg skal gi dig.. som kom ned og satte
gang i festen.

Søndags sov vi til kl. 4, og blev i sengen til om aftenen,
hvor vi mødtes med drengene og tog ud og spillede fodbold, hvorefter vi købte
nogle øl, og vi satte os på kantstenen og delte. Peru skik. Man køber nogle øl,
som alle deler, så man hælder op i en kop, og drikker ud, og sender flaske og
kop videre til næste.. vildt hyggeligt (: der sad vi og hyggede os til ved
omkring 3 tiden, hvorefter vi smuttede hjem i seng igen.

mandag kom shane og steffani hen til os ved 2 tiden, men vi
var ikke stået op, så vi aftalte de skulle komme en time senere, hvor vi så tog
til lima centrum, hvor vi tullede rund og kiggede, og fandt lidt og spise, tog
i biografen og så Kungfu panda ll. Da vi kom hjem, smuttede vi hen til miguel, og
fik et glas vodka juice, og hyggede os sammen med ham og darwin i nogle timer
inden vi smuttede hjem. Og nu er klokken ved at være mange og tid til at sove J

Dag 13+14+15+16

I mandags forlod vi Lesotho, og kørte til byen, port
elizabeth, hvor vi overnattede på en lille hyggelig backpacker. Vi kørte
tidligt om morgenen, og var først fremme da det igen var blevet mørkt. Så vi
spiste bare lidt aftensmad, kiggede billeder fra rideturen i Lesotho og
spillede kort, inden vi alle gik i seng.

Tirsdag pakkede vi igen vores ting sammen, og satte os i
bilen igen. Vi kørte i omkring 2 timer, til vi kom til en bro, kaldet bloukrans
bridge, hvor vi holdte ind. Bloukrans bridge, er ikke bare en almindelig bro,
det er den højeste bro, der nogensinde er blevet bygget. Den er bygget ud over
en kæmpe dal mellem 2 bjerge. Og så er der os lige den lille detalje ved broen,
at man kan springe verdens højeste bungee jump ud fra den.. så vi blev ført ud
af en lang gang, der var bygget på siden af broen, så vi kunne komme ned og stå
under der hvor bilerne kørte. her kunne vi springe ud fra. Og jeg stod bare og
så den ene efter den anden springe ud, indtil mit navn blev råbt op, og jeg
måtte sætte mig hen på en lille skammel, hvorefter de begyndte at binde mine
ben sammen, og derefter satte det lange elastik på. Så hjalp de mig ud på
kanten, og bad mig stille mig, så mine tærer var ud over kanten af broen. Så der
stod jeg så, med 216 m ned, og hørte dem bag mig sige: 1, 2, 3 BUNGEE!! Og så
måtte jeg ellers bare hoppe ud i ingenting. Nøøøj hvor var det vildt! Der var 7
sekunders frit fald, og i de 7 sekunder kunne jeg bare tænke, ”hvad fuck har
jeg gang i?” og ”thats it, nu skal jeg dø”, men så kunne jeg mærke elastikket
trække mig et godt stykke op igen, og så ned og op og ned… og så hang jeg der i
nogle minutter og grinte.. fuck hvor var det feeedt! Vil gøre alt for at kunne
gøre det igen.. og hvis nogle har lyst til at se det, siger i bare til, for jeg
har fået det heele filmet J

Efter bungee jumped, kørte vi videre et par timer, til en ny
backpacker, der lå lige ud til stranden. Vi spiste hjemmelavet pizza til
aftensmad, og hyggede os med kort og pool, inden vi gik i seng.

Onsdag stod det på paraglidning, men jeg havde bestemt mig
for ikke at gøre det, for at kunne spare nogle penge. Så jeg blev hjemme, og
tog min ipod og min bog, og gik en laang tur på stranden, hvor jeg satte mig,
og læste. Det var rigtig rart med lidt alene tid, efter så mange dage, hvor vi
alle har boet oven i hinanden. Efter et par timer på stranden, besluttede jeg
mig for at gå hjem, og da var de andre allerede kommet tilbage. Resten af dagen
slappede vi bare af hjemme.

Torsdag var det tid til at vende næsen mod Cape Town. Så vi
satte os igen i bilen, og kørte afsted. Alle var enige om, at når nu vi var i
sydafrika, ville vi bestemt se det sydligste punkt af afrika. Så vi kørte en
omvej på ca. 3 timer, og jeg må sige, at jeg blev lidt skuffet da vi ankom til
det sydligste punkt. Jeg havde regnet med det var lidt ligesom skagen, sådan
med 2 have der går i mod hinanden med bølgene, men næ nej, der var intet at se,
anden end et skilt der sagde ßindian
ocian – atlantic ocian à
, så det var jeg glad for at have kørt så langt for at se :b

Efter at havde været der i ca 10 min, kørte vi videre. Da solen
var tæt på at gå ned, satte Tony sangen ”welcome to cape town” på, og vi kunne
se table mountain ude i horisonten. Home sweet home tænkte jeg J som vi kørte ind i
byen, kunne jeg kende det hele, hvor er det bare fedt, at føle sig hjemme i en
by i et andet land end hvad man kommer fra, det var en fed følelse.

Desvære har mig, åse og nicklas ikke nogen lejlighed i CT,
så vi måtte tjekke ind på The Big Blue backpacker og leje et værelse.

I dag er jeg så bare tilbage fra ferie. Det vil sige tilbage
i den daglige rutine, tidligt op og så på arbejde. Og hvor var det skønt, at
blive mødt af alle eleverne, der kommer og giver en, en krammer og siger at de
har savnet mig. Desværre kunne jeg ikke være i klassen i dag, da sekratæren
inde fra kontoret var syg, så jeg måtte sidde der inde hele dagen, og tage imod
telefon opkald.

Da jeg fik fri, gik jeg hele vejen ned til sea point
posthus, og hentede en pakke, som jeg har vented på meget længe. Andreas sendte
den til mig hele vejen fra peru for næsten 2 måneder siden, og nu er den
endelig ankommet. Så jeg må advare alle derude, send aldrig noget fra Peru til
sydafrika, det fungere bare ikke :b nu har jeg så fået åbnet pakken, og er i
vildt godt humør over alle de gaver han har sendt mig, det var bestemt hver at
vente på J

I morgen tror jeg, at jeg skal et smut til green marked, og
havde købt de sidste afrikanske souvenirers, I love africa!

Dag 9+10+11+12

I torsdags forlod vi backpackeren i Jo-burg, og kørte sydpå.
Efter en halv dags kørsel, ankom vi til grænsen til et lille land, midt inde i
Sydafrika, Lesoto. Efter adskillige stempler i passet, fik vi lov at kører ind
i landet og lige i det øjeblik vi gør det, begynder det at pis øs regne..
great.. vi ankom til et lodge oppe i bjergene om aftenen, hvor vi lavede mad,
og hoppede i seng, da de slukkede for alt strømmen klokken halv 9.. ingen varme
og ingen lys.. great.. der var pisse koldt, og man kunne se sin ånde selv når
man var inden for. Så åse og jeg pakkede os ind i dyner og tæpper inde på vores
lille hytte, og lå og snakkede i stearinlysets skær .. hyggeligt (:

Fredag stod vi tidligt op, da det var meningen at vi skulle
på ridetur oppe i bjergene.. men regnen silede stadig ned, så der var ingen
tvivl om, at vi ikke skulle af sted. Så dagen gik med hjemlig hygge. Kortspil,
varm kakao og en masse tæpper… nøj hvor var det koldt, men hyggeligt (: om
aftenen klarede det op, og der var en smuk stjerneklar himmel. Vi blev enige
om, at satse på godt vejr den følgende dag.

Ganske som vi håbede, skinnede solen fra en (næsten) skyfri
himmel, og vi gik i gang med at smøre madpakker og pakke varmt tøj ned i små
fine sadeltasker. Så mødtes vi ude ved en flok heste, som nogle guides, var ved
at gøre klar til os. Jeg fik en lille sød hest ved navn Ntu, men fandt desværre
hurtigt ud af, at jeg havde trukket nitten.. Ntu er satme en doven hest!
Konstant måtte jeg sætte ham i trav for at følge med de andre, som bare
skridtede afsted..  efter 4 timer med
skiftevis trav og ekstremt langsomt skridt, bad jeg en af guiderne bytte med
mig. Så jeg fik en ny hest, som hedder Mistrex. Mistrex eneste problem, er
måske at han er lidt overmodig :b

Rideturen var 7 timer lang, og vi tilbage lagde lidt over 25
kilometer. Turen gik helt op i bjergene, og vi red på små smalle bjergstier og
hoppede over kløfter og løb op af stejle mudrede skrænter.. jeg må indrømme at
det var vildt skæmmede, men os noget af det fedeste jeg nogensinde har gjort.
Og jeg må nok sige, at jeg tager hatten af for de heste, jeg er så imponeret
over at vi overlevede det, for terrænet var virkelig farlig og ujævnt, men hestene
klarede det virkelig godt.

Efter de 7 timer igennem det smukke bjerglandskab, ankom vi
til en lille landsby, hvor vi blev mødt af små børn, som hilste os, og holdte
hestene for os da vi steg ned. Det så lidt vildt ud med små børn i 5 års
alderen så og holde halvanden meter høje heste, men de var vidst vandt til det.
Vi tog vores sadeltasker, og blev ført ind i en lille rund afrikansk hytte.
Hytten bestod af et stort rum, med et enkelt lille bord, med et gaskomfur, og 7
madrasser som stod op ad væggen. Vi lagde madrasserne ud på gulvet, og fandt
soveposer og et sterinlys frem. Vi lavede lidt suppe på komfuret og sad så på
gulvet og sluprede det i os, inden vi alle gik kolde og faldte i søvn.. klokken
var ikke engang 7.. :b

Klokken 06:00 vågner vi op, ved at hanen udenfor begynder at
gale, og ko klokkerne som sidder på både heste, køer og får, begynder at ringe.
Vi skynder os og få pakket sammen, og går ud og ser solen stå op over bjergene,
mens høns, grise, får og hunde løber om ørene om os. Der var en helt fantastisk
udsigt og man kunne bare se solens første stråler, ramme toppen af bjergene
omkring os. (: fed oplevelse!

Efter en times tid, var hestene blevet hentet ned fra
bjergene, og blevet sadlet op, og vi var klar til at tage hjem.. 7 timer mere..
vi var alle ømme i både lår, røv og mave, og det sidste jeg personligt havde
lyst til, var at sætte mig op på den hest igen. Men det var altså den eneste
måde at komme hjem, så op på hesten kom jeg. Selvom det var vildt hårdt og
smertefuldt, var det en vildt fed tur hjem igen. Igennem det samme smukke
landskab.

Efter 14 timer i alt på hesten, lidt over 50 kilometer
tilbage lagt, en kold nat i en afrikansk hytte og en masse ømme muskler, red vi
ind igennem porten til vores lodge, og kunne så komme af hesten og ind og få en
god omgang mad i restauranten og så på hovedet i seng.

I morgen kører vi 10 timer sydpå, tilbage til Sydafrika, til
en by der hedder Port Elizabeth.

Dag 6+7+8

Mandag morgen, forlod vi de fantastiske lodge, som vi har
tilbragt de første 5 dage af rundturen på, tidligt om morgenen. Vi kørte den
laaange vej tilbage til Jo-burg, hvor vi ankom til en backpacker ved omkring 4
tiden. Vi tog ud og spiste pizza til aftensmad, og gik hjem og gik på hovedet i
seng, i vores fælles sovesal.

Tirsdag stod vi op ved halv 8 tiden, gik i bad, i
backpackerens kolde vand, hvorefter vi tog ned til et nærliggende bageri, hvor
vi fik lidt morgenmad. Derefter kørte vi ud til en af Jo-burgs townships, som
hedder Soveto. Soveto er som de andre townships, fyldt med fattige mennesker.
Men i Soveto bor også nogen af de mest kendte og velhavende sydafrikanere. Det
første ’kendis hus’ vi kørte forbi, var desmond tuttus hus (en kendt
pensioneret præst). Derefter pakerede vi bilen, og gik en lille tur, hen og så
Winny Mandelas hus (Nelson Mandelas ekskone). Og jeg mener også, at Mandela
selv, har et hus i området. Soveto er også et meget historisk sted. Der ligger
et museum, der hedder ”Hector Pedersen museum”. Hector Pedersen, var en af de
mange børn, der blev skudt, af den hvide regering under en demonstration under
apartheid.

Efter Soveto, kørte vi in til Jo-burg centrum, og besøgte
’the top of africa’ som er Jo-burgs højeste bygning, og hvor der jo
selvfølgelig er en super god udsigt fra. Derfra kørte vi ind til et center,
hvor der var et afrikans marked, hvor vi fik muligheden for at gå rundt og købe
nogle souvenirs og den slags, mens tony handlede ind til aftensmaden. Så tog vi
hjem, fik lidt mad og spillede lidt kort, inden vi gik i seng.

I dag stod vi igen op ved halv 8 tiden, og gik ned til
bageren og fik mad. Derefter satte vi os i bilen, og kørte mod sydafrikas
hovedstad ”Pretoria”. Ja undskyld jeg er lidt uviden, med indtil i dag, troede
jeg altså at hovedstaden var capetown, da det er langt den største by.. men det
styre de lige selv :b i pretoria, kørte vi lige forbi den danske ambassade, for
at hente Tonys pas. Inden vi hen til.. øm fuck, har glemt hvad det hedder, men
det er et museum, om apartheid, fra de hvides side. Det var viiildt spændene,
og efter at kende historien bag det hele, ka jeg lidt bedre sætte mig ind i, de
hvides tankegang, med hensyn til apartheid. Jeg siger ikke at jeg er enig eller
at jeg syns det var okay, for jeg syns stadig apartheid var noget LORT!

Efter besøget i pretoria, tog vi tilbage til Jo-burg, og
besøgte Apartheid museet. Vi købte alle en billet, og kiggede på den. På min
stod der med store fede bogstaver: ”white”. Det samme stod på både Rikkes og
Lenas. På nicklas, Josefines, Heidis og Åses, stod der: ”Non-white. Ved
ingangen, var der 2 indgange. En med ”white” og en med ”Non-white2”. Vi gik
ind, hvor vores billet gav os lov, og os det var hvide, fik jo selvfølgelig en
guide med. Tony, som jo er vores guide, gav os lange forklaringer om de
forskellige ting. Mens de ikke hvide, ikke fik nogen forklaring, og gik inde
bag et gitter. Det var selvfølgelig bare så folk lige kunne opleve hvordan det
var. Efter det, gik vi ind i det rigtige museum, hvor vi så film, billeder og
alle mulige andre ting fra apartheids tid. Og jeg mener det, det var virkelig
barsk og se..

Dag 5

Dagen i dag har været stille og rolig. Planen var, at vi
skulle besøge en slagt Zoo. Eller, ja et sted hvor de har en masse dyr, som de
har reddet fra Krüger parken, fordi de ikke kunne overleve der på egen hånd. vi
ville få muligheden for at komme helt tæt på dyrende, og holde en ørn hvis vi
havde lyst. Stedet hedder Moholahola :b da vi kom der hen, var det desværre
lukket i dag ): øv! Vi kørte ud til en landsby i stedet, hvor en fra personalet
fra hvor vi bor, viste os rundt. Først tog han os med i en kirke, hvor der blev
danset, og alle var henne og hilse på os. Det var specielt. Derefter tog han os
med hjem til hans hus, hvor vi mødte hans mange mange børn, og vi så hans hus. Vi
smagt på de sukkerroer, som han havde i baghaven, og fik lov at plukke en masse
avokadoer fra hans avokado træ.. jeg vil os ha et avokado træ!! :b

derefter tod han os med til landsbyens healere, som prøvede
at komme i kontakt med ånderne. Ånderne hilste os, og de spåede Josefine og
nicklas fremtid.. rigtig fed oplevelse må jeg sige :b og hele landsbyen var
der, og kiggede.

Dag 3+4

I går ringede vækkeuret omkring kl. 8, og Åse begyndte
straks på at gentage: ”Tillykke” vi gange i streg, ind til jeg til sidst stod
op og gik i bad. Lige inden vi skulle ned til morgen buffeten, bankede Josefine
og Heidi på, og begyndte at synge fødselsdags sang for mig. Til jer der ikke
ved det, var det i går d. 6. maj, og derfor min fødselsdag. Min 18 års
fødselsdag for at være helt præcis (: . Ved morgenmaden, fik jeg en gave, som
de alle havde gået sammen og købt til mig. Det var en lille knagerække, som jeg
havde kigget på nede på waterfront for en måneds tid siden, så den blev jeg
viildt glad for. Tony forklarede hvordan traditionerne er, når man har
fødselsdag i afrika, den vigtigste var, at fødselsdags barnet må bestemme ALT..
og ingen må sige hende i mod.. Me like!

Efter morgenmaden, satte vi os i bilen, og kørte i en times
tid, inden vi kom ud, til en stor flod. Floden var omgivet at kæmpe bjerge og
vandfald, vandet havde en helt grøn farve, og der svømmede krokodiller og
flodheste rundt i det. En båd ventede på os, og vi sejlede rundt i ca. en time
og kiggede på de smukke omgivelser. Tony kunne ikke holde mund om at det var
min fødselsdag, så han fortalte det til guiden, og alle de andre turister på
båden, så det endte selvfølgelig med, at de alle sang fødselsdags sang for mig (:

Efter bådturen, kørte vi ud til en afrikansk landsby, hvor
vi mødte en af Tonys venner, og fik lov at se hans hus. Derefter gik vi hen til
landsbyens bar, og fik os en øl, min første lovlige øl, købt på en bar . Så
gik vi en tur rundt i landsbyen, hvor vi blev hilst af alle. Vo stoppede op ved
en flok små piger, som legede noget en leg, hvor man skal kaste bolden mod mostanderen,
mens modstanderen bygger en tårn af klodser. Men pga. mangel på materialer,
brugte de en hjemmelavet boldt bestående af noget plastisk med et eller anden
i, som boldt, og en masse mursten som klodser. :b Vi blev hurtigt hevet med i
legen, og vi hoppede rundt og legede med de små piger :b efter det, gik vi
tilbage til huset som vi startede ved, og begyndte at spille lidt fodboldt med
en boldt vi fandt. Kort efter kom en kæmpe flok små drenge løbende, og ville
være med. Det blev hurtigt lavet om til noget smørklat agtigt noget, os, mod alle
børnene. Det var vildt sjovt, og vi hyggede os rigtig meget. Efter nogle timer
i landsbyen, kørte vi hjem.

Personalet havde tændt bål, og lavede et kæmpe tag selv bord
på grillen. Der var alle mulige ting, jeg aldrig havde smagt før, og det var
vildt lækkert. Efter maden, kom 2 af køkkenpersonalet med en kæmpe chokolade
kage med 18 lys i.. orrg det var sødt af dem (:.  Jeg pustede lysene ud, og skar kagen ud og gav
alle et stykke. Efter det, satte vi os ved bålet, og spillede guitar og sang. Josefine
forsvandt sammen med nogle fra personalet, og kom tilbage et kvarter senere,
med en bakke, med 18 shots på.. fuck :b jeg fik bind for øjnene, og så kunne
jeg ellers bare få lov at kæmpe mig igennem dem :b Puh det var ikke lækkert :b
efter de 18 shots, blev de andre hurtigt enige om, at traditionerne skulle opretholdes..
både de danske og de afrikanske. Og her, har de altså en tradition om, at
fødselsdagsbarnet, skal smides i poolen.. de løftede mig i arme og ben, og
svingede mig frem og tilbage 1, 2, 3 NU! PLADSK!  Av.. bunden er ret hård skal det lige siges
:b men vandet var skøønt, og åse hoppede, efterfulgt af Josie og Tony. Vi pladskede
rundt i en 20 min, inden vi gik op, fik tørt tøj på og satte os ned til bålet
igen.. efter det er det lidt sløret må jeg sige.. men jeg har fået fortalt, at
jeg var meget underholdene, især, da jeg stillede mig, og sang John Mayer sange..
det har sikkert lydt godt :b

Det var en virkelig god fødselsdag. Jeg kunne ikke havde
ønsket mig noget andet (:

I dag, har så været mindre god.. dagen derpå.. jeg vågner
op, og er så bagstiv, at jeg ikke kan gå lige. Morgenmaden stod på en masse
bacon, og 3 dåsecolaer.. og så ud og kører i halvanden time.. no fucking way!? Vi
skulle ud på en panorama tur.. eller noget.. jeg ved det ikke.. havde det bare
så skidt. Men det var en flot tur, og jeg fik det da osse en smugle bedre, da
jeg lige fik endnu en dåse cola og en pose chips til frokost..

Om aftenen kørte vi tilbage til landsbyen, og besøgte den
lokale bar.. ikke lige hvad jeg havde lyst til med tømmermænd, så jeg sad bare
og stenede :b og nu.. nu skal jeg sove..

Dag 2.

Endnu en gang ringer vækkeuret alt alt for tideligt. Klokken
er 05.30, og jeg vælter ud af sengen og skynder mig ud under den varme brugser.
Jeg tager et hurtigt bad, og da jeg kommer ud på værelset, er åse også stået
op. Vi bliver hurtigt enige om, at det er for koldt til shorts, hvilket vi blev
meget glade for senere. Jeg tager et par jeans på, en top og en dejlig varm
poncho på. Da vi begge er i tøjet, låser vi hytten af, og smutter ud til de
andre, som sidder og venter i vores store, åbne safari bil. Den er naiz!
Nicklas har selvfølgelig sovet over sig som sædvanligt, så Tony må ned og vække
ham, og vi må derfor vente yderligere 10 min.. Klokken er omkring 6 om
morgenen, så solen er kun lige på vej til at vil vise sig ude i horisonten.
Luften er kølig men frisk, og de små fugle sidder i toppen af træerne og synger
deres morgensang. Motoren starter, og overdøver den afrikanske stilhed. Vores
chauffør vender sig mod os, og siger: ”its going to be cold for the next 40
minuts..”  han træder på speederen, og
kører ud på vejen. Bilen er som sagt åben, så luften står lige ind i hovedet på
os. I 40 min kører vi, inden vi når vores bestemmelsessted, vinden er bidende
koldt, så vi pakker os sammen, og sidder som forstenet hele vejen, og klapre
tænder. Vi kører i gennem en kæmpe port, med et skilt med ordrende: ”Welcome to
Krüger national park. South afrika”. Vi holder ind ved en lille cafe, og for en
kop varm kakao, og spiser morgen mad. Mine læber er blevet helt blå efter
turen, så det var rart at få noget kakao og varme sig på. Efter sikkerheds instrukser
osv.. sætter vi os i bilen endnu en gang, og kører ud på sletterne. Dagen i
dag, står på safari i verdens største national park. Krüger, er et kæmpe
område, med vilde dyr. Området er stører end Danmark,  og man er ved at udvide det, så man forventer
at det bliver noget nær størrelsen af Spanien i stedet.

Vi bruger hele dagen på, bare at kører rundt på de små veje,
og spotte dyrende inde mellem træerne. De første dyr vi så, var Impalaer. Det
er sådan nogle hjorte lignende dyr. Rigtig søde J
Og de er overalt, så dem fik vi set rigtig mange gange. De går i øvrigt også
rundt, på det lodge som vi bor på J
så vågner man op om morgenen og åbner døren ud, og så står der bare en flok
impalaer og glor på en :b fedt! Efter dem, så vi vortesvin, shakaler, gribbe,
giraffer, elefanter, gnuer, bøfler osv… Der var dyr over alt vi var osse
rigtig heldig, at se løver (: dovne dyr må jeg sige :b de ligger bare og sover,
og kigger op en gang i mellem inden de ligger sig, og sover videre :b

Efter 11 timer i bilen, og ca. 250 kørte kilometer, vendte
vi næserne hjem ad. Vi spiste sammen i restauranten og gik der efter på hovedet
i seng. Fed dag!

Dag: 1

Riiing Riiing, Riiing Riiing.. Klokken er 04.35, onsdag
morgen, og vækkeuret ringer for fuld drøn. Nicklas kommer ud fra badet, mens
Åse og jeg selv, sætter os langsomt op i sengen. Vi kigger søvnigt på hinanden,
og begynder langsomt at få et mindre grineflip, over Åses bedårende morgen
frisurer. Vi vælter begge ud af sengen, helt søvndrukne, og for tøj på. Vi
virker egentligt meget friske, som vi går rundt der og griner, men vi ved godt
med at selv, at trætheden nok skal komme senere. Klokken 04.50, er vi i tøjet,
vi låser værelset af, og går ned til den taxi, som vi dagen før har bestilt,
som nu holder og venter. Vi læsser vores kufferter ind, og kører mod Cape Town
airport. En time senere, står vi sammen med resten af vores lille volontør
flok, uden for gate, C11, Mod Johanesborg. Vi viser bording pas, og hopper om
bord på de små busser, der skal køre os ud på flyvebanen. Åse og jeg, er stadig
helt oppe og kører, og glæder os til flyturen, i håb om noget lækkert flymad.
Det blev der ingenting af ): så vi sultede i de 2 timer flyveturen tog.. Tony
venter på os, da vi ankom kl. 09.00, i Joburg lufthavn. Vi fortæller straks, at
vi blev snydt for mad om bord på flyet, så vi var nær døden af sult.. Så første
mission var at finde noget hurtigt morgenmad. Jeg fik et stykke pizza.. lækker
morgenmad, i know.. anden mission, var at få pakket kufferterne ind i Tonys
mini bus, tredje mission, var at sætte os alle ind i bilen, og blive der de
næste 5 timer..

For lige at give jer et lille overblik over hvor vi er og
hvad der foregår: Den store rundtur, er en tur, vores internationale
koordinator, Tony, har arrangeret for os. Det er en slags Road trip, hvor vi
skal kører rundt i hele Sydafrika, og opleve alt det, der er værd at opleve.
Hvad er så værd at opleve i Sydafrika? Spørger i. Og det vil jeg svarer på i
løbet af de næste 18 dage. Jeg vil prøve at holde bloggen så opdateret så
muligt, så i ikke gå glip at noget, der er værd at blive misunderlig over Turen
startede i Cape Town, som ligger i den syd-westlige del af landet. Fra cape
town, fløj vi til Joburg (johannesborg), som ligger i den nordøstlige del af
landet. Fra Joburg, kørte vi omkring 500 km nord på… og tilbage til
historen:   :b

Bilen er nu pakket og klar, og vi forlader nu Joburg, og begiver
os ud, i hvad man vil kalde: the real Africa. Cape town er ikke afrika, som jeg
nok har nævnt før. Cape town er en storby, præget af turisme. Det her, er helt
anderledes. Vi kører igennem de smukkeste landskaber: store blanke søer, tårn
høje bjerge og små afrikanske landsbyer. Landsbyerne vil jeg fortælle mere om
en anden dag, for denne gang passere vi dem kun, mens tony fortæller, at vi vil
besøge en af dem senere hen, og få lov til at få et indblik i, hvordan det er
at bo i Afrika. De 5 timer er nu ved at være gået, og jeg ser det første skilt,
mod det lodge, vi skal bo på de næste 5 dage. Vi drejer ind af en lang
ler/sand/grus vej. Vejen er ujævn og bilen hopper op og ned. Efter ca. 10 min
kørsel på den bumbede vej, kommer vi til en stor port. Jeg hopper hurtigt ud af
bilen, og løber hen og trækker porten til side, så Tony og de andre kan kører
ind. Jeg lukker porten igen, og løber hen og hopper op på den lille mini
trailer, og sidder der resten af vejen.. min numse laver dog en stor bule i
den, i det jeg hopper op.. tror hellere jeg må stoppe med at spise alt det kage
:b

Det er så stille.. man kan hører enkelte fugle pippe, og små
græshopper, lave deres små lyde nede i græsset. Vi køre tæt forbi en lille
springbuk, som stopper og kigger på os, mens vi kører forbi, og ind i
indkørslen ved et fint lille hus. En ung pige, kommer ud og tager i mod os, og
giver os vores nøgler. Åse og jeg, skal dele et værelse og snupper hurtigt
nøglen med tallet: 12. det må være et godt værelse bliver vi enige om. Pigen
peger i retning af en masse hytter, som ligger inde bag nogle træer. Vi skynder
os at trække kufferten med ned, og finder hytte nummer 12. Vi hopper op og ned,
da vi ser den. Omgivet af afrikansk jungle agtig skov, og lige ned til den
store tropiske pool. Og hytten er en lille hytte, med stråtag Vi låser døren
op, og træder ind i den hyggeligste lille afrikanske luksus hytte.et stort rum,
med en dobbeltseng, en enkelt seng, skabe, stole osv., Alt i Afrikansk design.
Derudover, er der en hytte… inde i vores hytte! Henne i det ene hjørne af
rummet, er der lavet en mindre hytte, med sit eget stråtag, hvor vores
badeværelse så er inde.. hvor sødt kan det være!? (:

efter vi har tjekket værelset ud, begiver vi os ned til resturanten, og finder
en bar, hvor vi drikker en øl med de andre. Jeg selv, og de andre tøser, for
hvad de kalder en pige øl. Den hedder Savana, og er lidt som en blanding mellem
øl, og cider. Vi sidder længe og snakker, og nyder den fantastiske udsigt og
stilhed, inden vi sætter os til bords nede i restauranten. Vi får hver et menu
kort, med alt fra afrikanske specialiteter, til pizza og pasta. Frit valg! Frit
valg? Virkelig? Maden er åbenbart inklusiv i prisen vi betaler for at bo der,
så vi kan bestille lige hvad vi vil, så meget vi vil! Det skidt :b Jeg bestilte
en omgang spareribs, og til dessert fik jeg en lækker chokolade kage, med
regnbue is. LÆKKERT kan ikke vente til næste gang vi skal spise:b

Nu vil jeg gå i seng. Jeg har været tidlig op, og skal
tidligt op igen i morgen.  Jeg skal på
safari, men det vil jeg fortælle jer alt om, i morgen. Godnat der ude

Må indrømme at den sidste uge, dog har været lidt svær..
Både åse og Josefine har haft besøg af deres forældre, så jeg har kedet mig
helt vildt. Derudover har jeg haft hjemve. Jeg savner min familie og mine
venner rigtig meget. Og jeg vil opleve noget nyt nu! Jeg er ved at være træt af
bare og sidde her i cape Town, jeg havde regnet med, at jeg på nuværende
tidspunkt, havde oplevet Afrika! Men cape Town er for langt fra Afrika. Cape
Town er ligesom en hvilken som helst vesteuropæisk turist by. Så jeg glæder mig
til i næste uge, hvor der står ”the real Afrika” på skemaet. Der bliver det
nemlig tid til vores fantastiske rundtur, rundt i Sydafrika, hvor jeg skal på
safari, besøge små landsbyer og ud og ride på heste i bjergende.

Efter rundturen er slut, hen mod slutningen af maj, er tiden
kommet, for at vende snuden hjemad. Men jeg er blevet enig med mig selv om, at
selvom jeg føler jeg nu har oplevet cape town, så er jeg langt fra færdig med
at opleve verden. Så jeg har netop bestilt min næste rejse, som denne gang går
til Lima, Peru. Andreas er stadig der ovre, og kommer først hjem i slutningen
af juli. Jeg tager der over, når jeg er færdig her, og oplevet de sidste 2
måneder sammen med ham, og for på den måde også, Peru med i mit eventyr. Jeg
kommer derfor først hjem i slutningen af juli. Så den rejse glæder jeg mig også
super meget til

Onsdag vågnede jeg op med en hævet øm fod, jeg humpede ud af sengen og fik mig gjort klar til arbejde. Jeg bestemte mig hurtigt for at tage en minitaxi, da min fod bare blev ved med at gøre mere og mere ondt. Da jeg mødte ind på arbejde og folk spurte ind til hvad der var sket, sagde alle, at jeg hurtigst muligt måtte kontakte en læge, og at det ikke var et normalt hvepsestik. Jeg ringede til tony, og han kom og kørte mig på hospitalet. Lægen tog et kig på foden, og sagde at jeg havde fået en slem infektion, så det var godt at jeg var kommet allerede nu. Han kaldte på en sygeplejeske, der kom og gav mig et stik i den ene balde. Mod smerten sagde hun bare. Efter det hentede hun 2 glas piller til mig. Et med antibiotika og et med piller mod smerte. De fulgte mig ud, og gav mig regningen, hele den proces, kom jeg lige af med det, der svarer til omkring 700 kr.. lad mig bare sige, at jeg er glad for vi ikke betaler for at gå på sygehuset i danmark.. det var sq en dyr omgang :b

Da jeg var færdig på hospitalet, hentede vi de andre, og kørte mod ”kap det gode håb” som nogle af jer måske har hørt om i skolen, og i er sikkert blevet fortalt, at det er det sydligste punkt.. det er det altså ikke :b det er et natur resevat, og det sydligste punkt af resevatet (cape point), er ikke der hvor havene mødes, men i stedet, er det hvor 2 havstrømme mødes… nå men, nok om det.. da vi nærmede os  cape point, fortalte tony, at vi skulle ud og gå.. langt.. og da jeg ikke kunne gå.. måtte jeg bare sidde i bilen og vente i næsten 3 timer, mens de andre gik.. åse og nicklas gad ikke og gå¨, så de blev hos mig, hvilket jeg virkelig var glad for

Torsdag og fredag har jeg bare været hjemme, for at hvile min fod. Det har været et helved! Fuck jeg hader og ligge syg.. det er så kedeligt! Men Lena havde fødselsdag fredag, så vi skulle ud og spise. Det var vildt rart og komme lidt ud, og vi fandt en vildt hyggelig afrikansk restaurant, hvor der var alle mulige afrikanske specialiteter. Jeg valgte det aller dyreste på menukortet, som var en krokodille hale. Det var vildt lækkert, og jeg fik også smagt pap, som er en slags grød/brød.. (et eller andet) lavet på majsmel.. ad hvor var det klamt.. det skulle være vildt sundt. Men smager ikke af noget, og har bare en klam babymos agtig konsistens.. det var første og sidste gang jeg nogen sinde spiser det! :b

I dag har vi været til åbenhus på somerset hospital. Åse viste mig rundt, men jeg måtte desværre ikke se babyerne :s så købte vi en pandekage med kanelsukker, og spiste den inden hun fik fri. Da åbenhus var færdig, smuttede mig og åse ned til waterfront, hvor vi fik shopped lidt, og handlede ind til aftensmaden. Så tog vi en taxi hjem, hvorefter jeg smuttede på net cafe, og fik snakkede lidt med andreas.

I morgen skal jeg slappe af! Og ligge med foden oppe, så den kan blive rask, så jeg kan komme tilbage på learn to live på mandag.

Efter noget tids overvejelser, er jeg kommet frem til, at jeg flytter min hjemrejse dato, fra d. 1 juli til d. 1 juni i stedet. Det skyldes, at jeg for det første er begyndt at savne min familie og mine venner rigtig meget, og for det andet, jamen så kommer vi hjem fra rundturen i slutningen af maj, og efter det, føler jeg ikke at der er mere jeg har brug for at opleve. jeg tror bare den sidste måned, bliver en måned, hvor jeg bare glæder mig til at komme hjem. Så jeg har besluttet, at jeg hellere bare vil hjem, til den dejlige danske sommer og til min familie og mine venner, og til de vante omgivelser..